FrejaChair // Designår: 1994-2017
En gennemtænkt samling, er en dekoration i sig selv. Det taler samtidigt et tydeligt sprog om god konstruktion og godt håndværk. Mine møbler må ikke have en bagside eller en underside. Hvis et møbel tåler at blive set bagfra eller nedefra, er det signal om, at de dele af møblet, kunden ikke kan se, også er af høj kvalitet.
Stolen er en mellemting mellem en taburet og en stol, og den er tænkt som den lille ekstra til hjemmet. Der medfølger et lille ophæng, så den kan hænge på væggen, så den også udgør et dekorationselement, når den ikke er i brug
FrejaChair samles og skilles ad uden brug af værktøj, skruer, eller beslag. Konstruktionen består kun af trykkræfter, jo større vægt/tryk, desto mere stabil og stærk bliver stolen.
Ved brug, får stolen en let fjedre-effekt, alle led er fleksible og bevægelige. Stolen kiler sig sammen og låser sig i sig selv, når den bruges.
Materialeforbruget samt antallet af led og komponenter er skåret ned til et absolut minimum. 13 komponenter består stolen af, og har en vægt på kun 2,2 kg. Stolen er udført i ask /sæbebehandlet.
Stolen er dedikeret til min datter Freja Nordkap.
3D Visualisering // Archvisuals.dk
Fotograf // Julia Holmquist Jakobsen